7. april 2012

Ingen opskrifter i dag, men lidt om vores første påskedage :o)

Ja som sagt har jeg ingen opskrifter til jer i dag, fordi de to første påskedage har vi hygget os så meget, og vi er kommet så sent hjem, at vi ikke har orket det helt store madlavning. Så torsdag aften stod den på grillpølser og brød og i går hentede vi en burger på en café.

I dag har vi fået kyllingelasagne som jeg tidligere har blogget om her og det eneste jeg har ændret i opskriften er at jeg tilføjer 6-7 fed hvidløg og evt. tilsætter en tsk. sukker hvis jeg synes saucen er for syrlig i smagen. Til dessert i dag fik vi is med hjemmelavet guf. Nu er jeg jo så besværlig at jeg vil holde mine madopskrifter og mine dessert opskrifter adskilt, fordi jeg engang vil have lavet bloggen her om til en bog til mine børn, så derfor kommer opskriften på guf til at ligge på min dessertblog i stedet for. Jeg håber I vil bære over med denne særhed og kig endelig ind på dessertbloggen også :o)

Nå men altså, det var de to første påskedage jeg kom fra.

I torsdags tog vi til Haunstrup dyrepark (som den hed da jeg var barn) eller Jyllands Park Zoo som den jo hedder nu. Bassemusen besluttede sig dog med det samme for, at han ikke rigtigt kunne lide nogle af dyrene. Jeg tror det var fordi, de første dyr vi så, var girafferne, som han ellers normaltvis elsker, men jeg tror han blev forskrækket over hvor store de var i virkeligheden.
Vejret var godt i starten, men da der kom skyer for solen, blev det temmelig koldt, og det sneede faktisk lidt på et tidspunkt. Men vi hyggede os nu temmelig meget alligevel :o) Der skal mere end kulde til at slå os ud :o) Bassemusen fik et par bamser, og han var ude at køre i tog sammen med Mormor og mor og far, mens bedstefar passede cocio og klapvognen. En ting der dog godt kan bekymre moderen her lidt (og ikke mindst faderen tro mig) var at han klappede en "lille" pytonslange på 35 kilo (som de havde taget ud og viste frem) og sagde at den var sød :-/
Altså vi andre klappede da også slangen, som jo mest af alt føles som en varm gummestøvle, men jeg vil nok ikke ligefrem påstå den var sød ;-)

 Som det tydeligt fremgår af de følgende billeder, var det altså ikke ligefrem dyrene, der trak denne dag, derimod var det sjovt at lege på legepladsen med far og mormor :o)
 Far og Cocio
 Elsker at rutsche :o)
 Haha moar :o) (læg mærke til den lille tunge der bliver rakt ud ;o)  )
 Uha det kan godt være lidt farligt med en hængebro, men det klarede han nemt :o)
 Endnu en rutschebane
 Jubii en sandkasse og godt nok ingen skovl, men en rive er bedre end ingenting.
 Bedstefar og Mormor passer på Cocio og klapvognen, mens mor tager billeder og far...(se 2 billeder frem)
 Cocio kigger lige på mor
 .....far han leger på "gyngedyrene" eller vipperne eller hvad katten de bliver kaldt de der dimser :o)
 Det er de sjove ansigtsudtryk der bliver fundet frem når man skal styre sådan en, og sandsynligvis vejer en anelse mere end de oprindeligt er planlagt til :op
 Tungen lige i munden hvis man skal holde balancen :o)
 Det går da nogenlunde :o)
 Se bare...
 Og overbalance fremad :o)
 Mormor kan også (selvom hun snyder med fødderne i jorden)
 Bassemusen kommanderer snart mormor til at tage fødderne op :o)
 Kom nu mormor
 vi kigger stadig efter...
 Der holdes øje :o)
 Og det lykkedes sørme :o)
 I hvert fald et kort øjeblik :o) hehe
 Mormor med i sandkassen
 Det var altså mere spændende end dyrene
 Bedstefar passer Cocio
Karusellen her skulle også prøves, men kun hvis mor gik med rundt og rundt og rundt.....ellers var det lidt for skræmmende.....Mor blev en anelse (og lidt mere) rundtosset af den tur :o)

Det var vist i korte træk hvad der skete, på vores tur til Zoo :o)

I går fredag var vi i badeland i Holstebro. Der er ingen billeder og heller ikke så meget andet at sige om det, end at vi hyggede os helt vildt sammen i de 3 timer vi var der, og Bassemusen synes det var så sjovt, når far prøvede at hoppe op i en badering men faldt af, så det måtte far gøre sådan ca. 20 gange eller mere :o) Vi kørte først derfra lidt i 18. så derfor orkede vi ikke lige tanken om at skulle lave mad, hvilket er grunden til at valget faldt på burgers fra Caféen i stedet for :o)

I dag har vi bare hygget og leget herhjemme og slappet lidt af. Det har min krop trængt til, efter et par dage hvor jeg har lavet lidt mere end sædvanligt. Så nu glæder jeg mig bare til at se hvad morgendagen byder på.

Nå jo forresten, i morges vågnede vi op til sne og snevejr, og bilen skulle skrabes fri da kæresten skulle til træning, men da vi kom til ca. kl. 12 var der 14 grader udenfor...hmmm meget mystisk påskevejr....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg vil så gerne høre hvad du har at sige :o)