21. januar 2013

jeg prøver igen nu

Okay, jeg har været alt for dårlig til at opdatere herinde, og jeg tror en af årsagerne er, at jeg faktisk ikke prøver nye opskrifter for tiden. Maden kører ligesom bare lidt på rutinen lige pt. En af årsagerne til det er jo nok mindstemusen. Det meste af dagen går jo med at hygge om ham og passe ham.

Jeg oplever heller ikke så meget forskelligt lige pt. da jeg jo går hjemme. Når jeg har bilen, kører jeg altid ned og træner, lige så snart ældstemusen er afleveret i børnehaven. Andre dage, hvis jeg får kæresten til at komme og hente os i arbejdsbilen og sætte os af nede ved vores bil, så kører jeg og mindstemusen på shopping eller "vinduesshopping" det er dog ikke noget jeg har gjort så meget i på det sidste. Selvom mindstemusen egentlig sover ganske udemærket om natten så gør moderen ikke ligefrem, så når han sover om formiddagen så prøver jeg gerne om jeg kan nå en lille lur ;) hey "when baby's asleep, mommy's asleep" det er en ganske god regel :-)

Ældstemusen er blevet super god til at tale islandsk allerede, så nu som 3 årig styrer han (næsten) to sprog. Grunden til jeg siger næsten, er at han nogle gange glemmer han skal tale dansk til mig, men det kommer jo nok.

Lige en kort opsummering over hvad der er sket med mindstemusen siden han blev født.
Smilede bevidst første gang 8. august
Sad selv første gang 12. september, men har så ikke ligefrem gidet siden.
Vendte sig første gang fra mave til ryg 12. oktober
fra ryg til mave 18. oktober.
Samlede selv sutten ind i munden 20. november
Var første gang i gåstolen 3. december
Spiste selv tørre cheerios 4. januar
begyndte på grød 4. januar

Han er en total ædedolk altså, han er allerede oppe på to portioner mad om dagen, og når jeg laver havregrød laver jeg 1/2 portion af hvad den store (og kæresten) normalt får (kæresten får som regel noget andet bagefter) og putter ovenikøbet sveskemos i også (hjemmelavet selvfølgelig). Når han får mos er jeg begyndt at putte smør i også for at han for fedt nok. Smør det lavede jeg for første gang selv i går, og det tror jeg at jeg bliver ved med, i hvert fald til ham, for så kan jeg selv bestemme om der skal salt i.

Den ældste hygger sig gevaldigt i børnehaven. De er 3 der altid hænger sammen, 2 drenge og en pige. Jeg kan ikke helt finde ud af om pigen er hans første kæreste....I hvert fald aer hun ham over håret når hun siger noget til ham, og hun skal altid have knus (og nogle gange en lille dans) inden han får lov at gå hjem om eftermiddagen :) det er lidt sødt.

Nå jeg tror jeg stopper her, der skal nok komme mere senere og jeg skal nok gøre opmærksom når der igen kommer opskrifter.

Indtil da er der vist ikke så meget andet at sige end: Jeg glæder mig til foråret!

:-) Har I alle haft en god jul og et godt nytår?