30. marts 2012

Pølsebrød...

Ja det er ikke meget mad vi har fået lavet fra bunden af i denne uge, og faktisk har vi slet ikke brugt vores madplan, da vi jo havde rester fra sidste uge vi skulle have brugt.

Mandag startede vi på resterne med pitabrød, dejlig nem og "sommerlig" mad, vel at mærke hvis man ikke bruger for "tungt" fyld.
Tirsdag var det lige en spontan grillaften, fordi kæresten havde fået samlet vores nye grill...

er den ikke fin? :o)
Så det blev til bagte kartofler (som efter min mening bliver meget bedre når man laver dem på grill end i ovn) med hvidløgssmør og culottesteg, Mums :o) Og så lige jordbær med mælk og fløde til dessert :o)

Onsdag var vi i hallen til håndbold, da kærestens hold skulle spille træningskamp mod Japan, og godt nok er de ikke helt vildt teknisk dygtige, de der japanere, men de er f***** hurtige på fødderne. Men kærestens hold vand med 10! Det hjælper gevaldigt når man kan skyde hen over hovedet på modstanderen og specielt målmændende ;o)
Men i hvert fald var vi først hjemme kl. ca. 21.30 så bassemusen ville bare have lidt youghurt, moren fik koldskål og faren, der ikke kan lide koldskål, fik toast :o)

Men så i går fik vi da lavet lidt mad fra bunden af :o) Pølsehorn. En supernem opskrift som jeg har fra min svigermor, og som jeg normalt lige giver et lille twist i form af lidt rugmel og rugkerner også, det havde jeg dog ikke lige i går, så det blev rene hvide pølsehorn. Måske ikke det sundeste men ok engang imellem.

Ja ja smukke er de ikke, til gengæld er de hurtige at lave og de smager godt :o) Her ligger de til efterhævning inden de skal i ovnen.
Og her er de lige kommet ud af ovnen.

Jeg fik til 9 store grillpølser af denne portion. Bassemusen besluttede sig for at der ikke var dej nok til den 10. pølse og spiste den :o) Normalt er der til 12-16 almindelige pølser.

Pølsehorn 12-16 stk.
½ liter lunkent vand
50 gram gær
900 gram mel (jeg plejer at bruge 450 gram rugmel + rugkerner og 450 gram hvedemel)
2 spsk olie
1 tsk salt

Opløs gæren i det lunkne vand. Bland alt det andet i og ælt til du har en nogenlunde glat dej. Lad hæve 20 min. Kom dejen og pølserne, og man kan godt rulle dejen ud og lave de små normale horn, men jeg plejer bare at tage en klump dej og pakke ned omkring pølserne, det går meget hurtigere. Lad dem hæve på en bageplade i 20 min. Pensl dem med mælk og lad dem bage 15 min ved 200 grader (ikke varmluft). Så har man pølsehorn :o)

Enjoy ;o)

26. marts 2012

Grønne fingre...eller mangel på samme

Okay jeg har absolut ikke grønne fingre - jeg har f.eks. aldrig kunnet få en avocadosten til at spire, på trods af at alle påstår det er det nemmeste nemme - men jeg ville gerne have det, så jeg prøver ihærdigt på at lære det lidt :o) Dvs. jeg tager jævnligt diverse stiklinger og prøver at få dem til at overleve. Jeg er dog ikke så meget til blomster, for blomsternes skyld, kun nytteplanter, frugt og urter osv. (lavendler og roser kan oftest også bruges til mad, så de hører med herunder).

Sidste år tog jeg nogle stiklinger af hyldeblomst, men troede faktisk kun den ene havde overlevet, så jeg blev ret glad da jeg den anden dag så at op til 4 havde overlevet vinteren. Dog på forskellige udviklingsstadier i forhold til blade :o)

Jeg vil lige vise jer nogle billeder fra mine stiklinge forsøg. Vil lige på forhånd beklage billedkvaliteten, men mit kamera gad ikke lige fokusere i dag.

 En fin lille mynte, jeg har en del mynte i bedet, også pebermynte, men på nuværende tidspunkt ligner de alle sammen hinanden, derfor tog jeg kun billede af denne ene :o)
 Den ene af de overlevende hyldestiklinger, godt i gang med en masse fine blade på
 En solbær eller ribsstikling fra sidste år. Tog den i september og stak den i jorden og har så ikke gjort mere ved den siden. Faktisk tog jeg en del både ribs og solbær og aner ikke hvilke der er hvilke, men jeg satser på jeg kan se det når bladene springer ud :o) Tror dog faktisk dette er solbær.
 Og så tror jeg denne her er en ribs stikling. Faktisk er jeg overrasket over hvor mange der har overlevet indtil videre så nu glæder jeg mig bare til at se om de alle bliver ved med at udvikle blade eller om nogle af dem går i stå.
 I lørdags, inden jeg fik det skidt, var jeg ude at gå med en veninde, og vi kom forbi et brombærhegn/krat, inde midt i mellem hyben og alt muligt andet. Det gav en del ridser og to tråde trukket lidt ud af mit tøj men jeg kunne altså ikke lade være. Selvom det faktisk er ret svært at tage stiklinger af tornede brombær når alt man har er bare hænder. Og så skulle jeg jo også lige finde nogle grene det så ud som om der var liv i efter sidste års bærsætning. Men jeg fik 4 stiklinger med hjem, og de to har jeg plantet i bedet mens de andre to står og hygger sig i et glas vand i køkkenvinduet. Taget i betragtning af at denne kun havde en lille knop i lørdags synes jeg det er et fint lille blad den har fået, men jeg ved også godt at det ikke er ensbetydende med at den overlever i længden.
 Det her er lidt svært at se, men det er en lille bitte citrontimian jeg fik af en bekendt i efteråret, og den nåede ikke rigtigt at vokse til, så jeg havde ingen forhåbninger om at den overlevede men sørme om ikke den har sat fine små stiklinger hvor der er nogle få blade på, så jeg glæder mig til de udvikler sig lidt mere, så jeg kan klippe alt det visne væk.
 Helt i forgrunden ses et par alm. timian stiklinger som jeg fandt under en ellers totalt vissen, men stor timian plante. Den her troede jeg slet ikke havde sat stiklinger, for den vippede nærmest op ad med samtlige grene. Men da jeg den anden dag besluttede at klippe den helt ned og få det visne "bæst" væk fra bedet fandt jeg ca. 4-5 små stiklinger med rødder, så dem har jeg forsøgt at redde ved at plante dem i det andet bed, så må vi se om det lykkes og de får fat. Jeg krydser fingre :o)
 For at være helt ærlig aner jeg ikke hvad dette er, men jeg er til gengæld sikker på jeg selv har plantet den ;o) (Flot gået ikke?) Jeg har dog en teori om at det er en lille kamilleplante som jeg tog en stikling af sidste år. Jeg ved godt at nogle synes kamilleplanter er ukrudt, men blomsten er jo god i the og som antibakteriel "dims" :o) så jeg må vente tålmodigt og se om den får blomster.
 En fin lille citronmelisse var der sørme også kommet igen, men det satsede jeg også stærkt på for de er jo nærmest ikke til at slippe af med igen når de først får fat :o)
 En lille bassemus som synes det er meget sjovt at hjælpe mor oppe i bedene (bedet bag ved er fyldt af gamle jordbærplanter som heldigvis også har sat nye små, og vi har forsøgt at fjerne det mest visne, uden at hive de små op).
 Og en lille vuf som bare synes det er skønt når vi gider med ud. (Er det ikke nogle fine "havesko" jeg har mig ;o)? )
 Og så skulle vi lige prøve at tage stiklinger af blåbærbuskene, jeg har 4 buske, 2 forskellige slags, men jeg glemte at markere hvilke der var hvilke, jeg ved bare at i hver af de to bægre er der en stikling fra en af hver slags, så jeg håber at begge i et bæger overlever ;o) Ellers må jeg prøve forfra og så huske at markere det. Bægret med jord er der sten i bunden af, som dræn, og faktisk kun en lille smule surbedsjord eller hvad katten det nu hedder. Det andet bæger kun med vand giver jo ligesom sig selv.
og så lige et closeup (inkl. fingre kan jeg se) af de andre to brombærstiklinger. Ja jeg ved godt at man kan købe tornløse brombær, men alle havemennesker jeg har læst noget fra, siger at bærrene smager af ingenting. Sidste efterår, da jeg gik hjem fra arbejde en dag, var jeg ved at få et brombær lige i smasken, da det hang helt ude over fortovet og sagde "spis mig" (det hang i en form for læhegn) så det gjorde jeg, og det lille bitte bær var bare fyldt af smag, så kan jeg godt leve med lidt torne.

Jeg ved godt at bedet, de forskellige stiklinger står i, ser helt forfærdeligt rodet ud, og havde vi ejet det her hus, eller haft planer om at bo her længere, så tror jeg ærlig talt jeg havde tømt det totalt for jord og fyldt nyt i, men da vi først flyttede ind i juli sidste år og flytter igen i juni gider jeg ikke rigtigt.

Hindbær er her også i haven, men dem mangler jeg at få klippet de visne ned. Og så skal jeg se om ikke jeg kan få nogle af de nye stiklinger der kommer i år, med mig herfra når vi flytter. Nogle der har erfaring med det? Skal jeg tage de nye eller tage dem fra sidste år, som giver bær i år, og så satse på at jeg, 1: kan flytte dem og 2: de når at sætte nye stiklinge hvis de først bliver plantet i august/september?

Derudover er der som sagt jordbær og også skovjordbær som jeg vil have stiklinge med af :o) Godt nok ved jeg ikke om jeg får have det nye sted, men ellers må jeg have gang i en masse krukker og potter osv. (Det skal kæresten nok blive Rigtigt glad for, han bryder sig nemlig ikke voldsomt om planter og stod det til ham, blev alt hvad der hedder have, asfalteret.)

Nå mens jeg skrev dette lange indlæg, nåede kæresten så lige at rydde op og feje i stuen, og rode den til igen for han vil til at samle vores nye gasgrill. Vores gamle grill måtte lade livet sidste sommer da glasset i låget sprang.

Hav en god aften derude :o)

Sygdom, sygdom og mere sygdom...og så lige min Guacamole opskrift

Lige siden jeg blev sygemeldt med bækkenløsning, har vi haft en del sygdom i huset. Først startede bassemusen med øjenbetændelse, og dagen efter havde han så 39,7 i feber og hostede helt vildt. Det tog ham ca. 3 dage at komme over, og derefter tog jeg selv en uge med så styg en hovedpine, at jeg havde svært ved bare at skulle have øjnene åbne og endnu værre var det hvis jeg skulle op at stå.

Da jeg så var kommet ovenpå havde vi lige 4 gode dage før kæresten startede en aften med at kaste op, dog heldigvis kun 1 gang så havde han det lidt bedre. Dagen efter var det så min tur til at have kramper i maven, hvilket gav ekstra mange plukveer, og opkastninger. (ja beklager det knapt så appetitlige emne). I går var jeg stadig lidt slatten men kunne da heldigvis holde til at være ude og nyde det gode vejr sammen med familien. De fik lov til at kaste bold og være aktive mens jeg bare lå og sugede D-vitaminer til mig :o) Skønt og tiltrængt. 
Men ak, i nat var det bassemusens tur til at være mavesyg, så vi måtte op og skifte sengetøj osv og så sov han ellers mellem mor og far resten af natten.

Men det er altså også derfor der ikke er blevet lavet så forfærdeligt meget mad her i huset på det seneste, overskuddet har ikke helt været til det. Vi har aftalt at lørdag skal være dessert/lækkerier dag her i huset, og desserten var også planlagt til i lørdags, men jeg kunne slet ikke overskue tanken om mad så den må blive lavet i næste uge i stedet. Nu havde vi jo så handlet til madplanen i sidste uge, så det har rokeret lidt rundt på madplanen denne uge, for vi kan jo lige så godt få brugt det vi har :o)

I går aftes blev det til tacos, og da det jo er ret simpelt og alle laver det på deres egen måde vil jeg ikke komme med nogen opskrift eller billeder af det, men nederst i indlægget her skriver jeg lige min opskrift på hjemmelavet guacamole. Jeg ved godt der findes mange udgaver af den også, men den her er altså vores favorit :o) 

Men først skal I da lige se lidt billeder af vores dag i går :o)

Hyggeligt ser det ud når far og søn (og hund) spiller angry birds på mobilen ;o)

 Vores lille vuf elsker når solen er fremme, det er simpelthen det bedste hun ved, bare at ligge i solen, og kan man så møffe sig ind og blive kælet for på samme tid så er lykken gjort :o)
 Så blå var himlen her i går :o)
 Og Cocio fandt et godt sted at ligge og tage sol, mens bassemusen han lige skulle forklare mor noget om sin rutschebane :o)
 og når man nu endelig har fundet et godt sted at ligge, så flytter man sig altså ikke frivilligt :o)

et billede af vores guacamole som du får opskriften på lige her:

Guacamole:
3 modne avocadoer
4-6 fed hvidløg (ja vi kan godt lide at det smager meget af hvidløg)
cremefraiche/ græsk youghurt, ca. samme mængde som man har avocado mos, men det er en smagssag
salt
citronsaft

Altså målene er nogle ca. mål for jeg smager mig som regel frem.

Avocadoen moses, jeg gør det med en stavblender, men man kan sagtens bruge en gaffel. Hvis man har en stavblender kan man bare putte hvidløg i inden man moser det, og ellers må man presse det i en hvidløgspresser :o) 
Jeg tilsætter så cremefraiche til jeg synes det har den farve og konsistens jeg kan lide, vil man have mere smag af avocado, kan man tilsætte lidt mindre eller helt udelade det.
Til sidst smages til med salt og citronsaft.

20. marts 2012

Hurtig update og calzone

Nå det bliver altså ikke lige til den lange update om hvad der er sket i vores liv på det sidste, i stedet kommer den korte version.

Håndboldsæsonen startede og kæresten blev desværre skadet igen, den samme skade som sidste sæson, bare i den modsatte skulder, hvilket er lidt tragikomisk når man ser tilbage på det, for det er faktisk en yderst sjælden skade. Men han måtte altså opereres igen. Så efterårshalvåret er gået med genoptræning for hans vedkommende.

Lillemanden, som snart bliver den store, er fyldt to, det gjorde han også i september og dagen blev fejret med kusine og fætre og moster, onkel, mormor og bedstefar, og jeg tror han hyggede sig. Vejret var heldigvis også nogenlunde den dag.

Julen fejrede vi hos min søster og nytåret fejrede vi med svigermekanikken på Island. Vi fik også brugt tiden til, lidt for sjovt, at kigge på huse deroppe, der kunne være interessante emner når vi flytter derop.

Jeg har været på et opfølgningskursus i øreakupunktur, ved faktisk ikke om jeg nåede at blogge om det inden jeg lagde computeren væk for et stykke tid. Derudover har jeg også været på kursus i Acunova, hvilket jeg syntes var rigtigt spændende, og jeg glæder mig allerede til jeg skal på opfølgningskurset i det, her i April. Forhåbentligt kan jeg også komme på 2 dages "praktik" på deres klinik i foråret, men det kommer meget an på hvordan min krop opfører sig.

Ja og jeg har jo så fortalt at vi venter på lillebror som gerne skulle komme i Juli :o)
Jeg tror det i store træk er det der er sket i vores liv siden sidst :o)

Nå men aftensmad skulle vi jo have i aften, og jeg besluttede mig for at prøve at lave calzone. Det er første gang jeg har lavet det, og kæft hvor det da drillede helt vildt...men øvelse gør vel mester og spises det kunne de da :o)

Champignon og rød peber klar til at blive fyldt i en calzone 

 Der skulle også lidt løg i den ene
 Sådan så dejen ud da den havde hygget sig en lille time i lune temperaturer :o)
 Calzone nummer 1 med fyld - tomatsauce, ost, løg, champignon, rød peber, pepperoni og mere ost - klar til at blive lukket. Denne dej havde jeg rullet ud, og endda på køkkenbordet, STOR fejl!! Den blev alt for tynd og gik fra hinanden da jeg skulle have den over på bagepapir! Egentlig var det kun meningen jeg skulle have brugt halvdelen af den dej jeg havde lavet, pr. calzone, men jeg måtte bruge den anden halvdel til at lappe den sammen med, og så ellers skynde mig at smække en ny dej sammen.
 Fyldet til calzone nummer 2. rød peber og champignon sauteret (tror jeg det hedder) i en lille smule smør i en gryde, derefter blandet sammen med en rest kødsauce fra i går og kogt pasta.
 Sådan så den ud klar til at blive lukket, denne havde jeg bare presset ud og direkte på bagepapiret så det gik lidt bedre.
 Men der måtte udføres en nødoperation i sidste øjeblik, da jeg kom i tanker om at jeg ikke havde puttet ost i, og så kunne den ikke samles bagefter, så det blev en åben calzone ;o)
 Nummer 1 færdigbagt. Ja den ser jo lidt handicappet ud, men skal man tro på hvad kæresten siger så kunne den godt spises alligevel :o)
Og den 2. færdigbagt. Denne var så kæmpe stor at jeg kun kunne spise et enkelt stykke af det yderste, så jeg har både til frokost og aftensmad i morgen, og hvem ved måske endda til frokost torsdag også :o) Kæresten kan nemlig ikke lide pizza med pasta så jeg har den helt for mig selv.

Opskriften på Calzone: (jeg endte jo så med at lave 2 portioner)
25 gr gær
2½ dl lunkent vand
1 tsk salt
2 tsk olie
ca. 350 gr mel, eller til man synes dejen har fået nok. Tilsæt det lidt ad gangen.

opløs gæren i vandet, tilsæt salt og olie og rør melet i lidt ad gangen. Lad dejen stå og hæve en lille time. Rul den ud og fyld med hvad dit hjerte begærer :o) lad pizzaen efterhæve med fyld i ca. 30 minutter og bag den derefter midt i ovnen ved 200 grader i ca 15-20 minutter. Enhver ovn er forskellig så tjek om den er bagt og hold evt. lidt øje med den efter de første 15 min.
Jeg kan faktisk ikke huske om jeg brugte varmluft men jeg tror det, nu hvor jeg tænker over det.

Kødsaucen kan I da også lige få en opskrift på selvom alle vel nærmest har deres egen måde at lave det på.

500 gram hakket oksekød
2 ds hakkede tomater med basilikum og oregano
tørret timian, oregano og basilikum
salt, peber
lawry's krydderi/ season all
4 fed hvidløg groft hakket
2 løg groft hakket

brun kødet, hvidløg og løg i en gryde og hæld evt. overskydende væske/fedt fra. Tilsæt de hakkede dåsetomater og smag til med krydderi som ovenstående. Jeg tror jeg brugte ca. 1 spsk af hver. kog op og voilá, kødsaucen er færdig :o) easy peasy!!  og resten kan som sagt bruges i en Calzone :o)

Så er jeg tilbage....i hvert fald næsten!

Ja det er jo super længe siden jeg har fået skrevet noget herinde, men i slutningen af august/starten af september sidste år fik jeg bare nok af computere, og jeg trængte til en pause. Min computer har så stået på kontoret og samlet støv lige siden, men nu har jeg fået fundet den frem igen.

I min computerpause er der sket en hel masse og også ingenting, lang historie, den kommer senere.

Jeg har en tanke om/plan om at prøve en masse nye opskrifter fra diverse blogs og også fra alle mine mange kogebøger af, nu her i nærmeste fremtid. Jeg skal bare lige have min krop med. Jeg er nemlig sygemeldt nu pga. bækkenløsning og lillebror skal først komme engang i Juli så jeg har lige nogle mdr. at fylde ud. Men nu hvor jeg lige er blevet sygemeldt, trænger min krop bare til at flade helt ud og falde lidt sammen ned og have fred. Når det så er overstået starter jeg lige så stille på noget mad og nogle desserter.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg ikke bryder mig voldsomt om at stå i et køkken og lave mad, jeg synes det er super kedeligt, men jeg har en idé om at det er fordi jeg ikke kan finde ud af det, og det er jo så derfor mit lille projekt helst skulle hjælpe mig med at lære det. Så ingen fancy fine retter fra min side af, bare "basic" hverdagsmad der ikke tager en krig at lave og som forhåbentligt smager godt.

Derudover har jeg ikke noget imod at stå i køkkenet når det drejer sig om desserter og søde sager, hmm ;o) Jeg kan bare ikke holde til at stå for længe pga. det kære bækken så det er tit af flere omgange når jeg laver noget.

Nå det var bare lige et hurtigt pip fra mig så I vidste jeg stadig levede, og nu vil jeg lige have læst lidt op på alle de blogs jeg fulgte før, og sikkert også et par nye :o)

Håber I alle har det godt?