3. april 2012

Soyanudler med salat....og så lige en træningskamp

I dagens anledning (træningskampen som nævnt i overskriften) valgte vi at lave vores varme mad til frokost. Det blev til soyanudler med salat, som er en af de retter, der bliver spist rigtigt meget i huset her. Det er nemt og lækkert.
Oprindeligt skal der også kyllingestykker, vendt i chilisauce og stegt på en pande, i retten, men vi havde en periode for lidt tid siden, hvor vi var super trætte af kylling, fordi vi havde fået det alt for tit, så der tog vi altså kyllingen ud af retten. Men det mætter nu fint alligevel, og skulle man have lyst, så tilsætter man jo bare kyllingen.

 Salat tomat og agurk ligger i skålen og småkeder sig og venter på nudlerne

Soya og olie blandet sammen inden det bliver kogt sammen med en anelse sukker. Hælder man olien i først så flyder soyaen ovenpå, jeg synes det er lidt sjovt at det deler sig "no matter what" :o)

Nudlerne er blevet kogt og vendt i soyablandingen, og derefter hældt over salaten
Sidst men ikke mindst er 3 æbler skåret i stykker og puttet over.

Soyanudler med salat:

2 pk. nudler (dem man nu engang foretrækker)
90 ml soya
90 ml olie
2 spsk sukker
salat
tomat
agurk
2-3 æbler skåret i tern

Kog nudlerne. Skær salaten og kom det i en skål.
Når nudlerne er kogt, vandet hældt fra og nudlerne hældt tilbage i gryden, laves soyasaucen. Det tager meget kort tid, derfor skal man ikke lave det før, for det er nemmest at arbejde med når det er varmt. Soya og olie blandes og hældes i en gryde, og bringes i kog under konstant omrøring. Lige pludseligt går det stærkt så vær opmærksom. Når det koger tilsættes 1-2 spsk sukker, pas på for det kan godt bruse op. Så snart sukkeret er smeltet, det går ret hurtigt, tages saucen af varmen og hældes over nudlerne. Bland det godt rundt så alle nudlerne er dækket. Hæld nudlerne over salaten og tilsæt æblerne, hvis du ikke allerede har gjort det.
Æblerne er egentlig "kun nødvendige" når der er førnævnte chilikylling i, fordi så hjælper de lidt på den brændende fornemmelse, man godt kan få i munden, men vi synes bare de passer til, og vi mangler dem hvis de ikke er i.

Man kan sagtens lave en større eller mindre mængde nudler, bare husk og gang mængden af sauce op eller dividér den ned ;o) vi laver dog stort set altid 2 pakker (I ved de pakker hvor der er 4 firkanter med nudler i hver) da nudlerne bliver spist ret hurtigt.
Denne ret smager også super godt dagen efter, køleskabskold. Så er det som om smagen i nudlerne ligesom har sat sig lidt, eller hvad man nu skal sige.

I formiddags var jeg med en veninde, som også er gravid, ude og kigge på diverse babyting. Det var bare sådan en hyggetur :o) Vi var også i H&M og kigge på babytøj, og jeg fik købt lidt mere tøj til lillebror. Han skal jo have et helt nyt sæt tøj på hjem fra sygehuset, og vi mangler stadig lidt, for at have alt fra inderst til yderst, så det passede jo meget godt.

Jeg fik også lige et par (*ahem 6 stk ahem*) nye kogebøger til samlingen, eller rettere en syltebog, 3 bagebøger (brød og kager) og 2 kogebøger, men hey de 2 kostede kun 10 kr. stykket, og 2 kostede kun 49,95, og så er det nogle af dem jeg har gået og kigget langt efter i lang tid, så i dag hoppede de altså med mig hjem :o) Elsker ye kogebøger, at blive inspireret, bare sidde og kigge i dem igen og igen, og selvfølgelig lave noget derfra :o) Efterhånden som jeg får lavet nogle af opskrifterne skal jeg nok blogge om det :o)

Og sidst men ikke mindst var der jo den her kære træningskamp......zzzzzzz......Det var altså ikke ligefrem nogen køn kamp at se på, men nå pyt, de vandt da med 2 til sidst, på trods af de i 1. halvleg kom bagud med 6 mål. Tror mere eller mindre alle spillere bare ville have kampen overstået, så de kunne komme hjem.
Kan godt mærke at jeg snart trænger til håndboldpause (og det er ikke engang mig der spiller), er ved at være en anelse træt af de konstante træninger og kampe, for det tager jo en masse tid fra os som familie. 6 kampe igen og så er der forhåbentligt lidt fri, inden de starter sommertræningen.

Nå det var alt fra mig for denne gang :o) Hav en god aften derude ;o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg vil så gerne høre hvad du har at sige :o)