12. juni 2012

Og vinderen blev....

Yvonne :o)

Vil du sende mig en mail med din adresse så sender jeg gaven hurtigst muligt :)

De sidste par dage er gået med pakning, rengøring og mere pakning. Maden består af pasta, pasta, pasta og mere pasta, og så lige lidt tomatpandekager (rest fra fryseren), suppe, fisk og kartofler.

Derudover har vi fået pakket tøj ned og gjort klar til lillebror og jeg er begyndt at hækle nogle små sko, og øve lidt på det. Men storebror har bestil et par hæklede hjemmesko også så dem må jeg hellere i gang med bagefter :) inden jeg laver det næste søde par babysko jeg også er faldet for. Ville faktisk gerne lave de sko til storebror også men størrelsen går kun til 9,5 cm og det er altså meget for småt, og jeg aner ikke hvordan jeg øger en hækleopskrift :) så det må jeg vist desværre glemme....

Jeg lover der kommer opskrifter igen senere, har nogle forskellige der skal afprøves når der kommer ro over det hele igen. Nedtællingen til første flytning er i gang :) under 14 dage....

3. juni 2012

Fødselsdags give away

Ja så kunne jeg tage mig sammen til at få sat den her i gang.

Min blog fyldte 1 år omkring 10. maj og i den anledning vil jeg holde en lille give away, også fordi jeg er nysgerrig efter at se hvor mange der egentlig læser med her :o)

Dette er præmien, den er hjemmelavet så ikke noget stort og dyrt :o) Det har jeg nemlig ikke lige budget til ;o) Det er en clutch bag og en lille pung til mønter eller kort, kortene kan lige præcist være deri, har nemlig selv et sæt lavet af Bilka blade, så jeg ved det ;o)
Det er lyserødt og det er cupcakes man kan se hhv. top og bund af hist og her.

Jeg ved godt at denne give away mest henvender sig til piger/kvinder men skulle man som mand have lyst at deltage, kan man jo evt. forære præmien til en :o)

Reglerne er som mange andre steder:
1 lod: Læg en kommentar på bloggen, jeg læser alle kommentarer og I må skrive hvad I har lyst til
2 lodder: kommentar + fast læser
3 lodder: kommentar + fast læser + link til give away på din blog :o)

Jeg udtrækker en vinder den 10. juni omkring midnat :o) (eller konkurrencen slutter i hvert fald der) Husk at skrive i kommentarfeltet også hvor mange lodder du deltager med :o)

Beklager jeg har været lidt sløv

Beklager at jeg har været lidt sløv til at få det skrevet på det sidste. Det startede fordi jeg efter sidste indlæg, fik en periode med meget ondt i bækkenet, og jeg kunne faktisk ikke rigtigt andet end at sidde i min stol. Det er heldigvis lidt bedre igen, men jeg kan stadig ikke holde til at gå og stå for meget, og jeg kan heller ikke rigtigt ligge i sengen for det gør ondt at ligge for længe på en side, kan ikke vende mig osv. Nu er det ikke fordi det skulle være en klagesang, for udover det skide bækken har jeg det faktisk godt :)

Men altså det lægger jo ikke lige op til at lave det helt store til aftensmad, så det har været kæresten der har stået for det, eller også har det været noget nemt a la pasta og kødsauce med forskellige variationer :o) og det tror jeg menuen kommer til at stå på en del den næste måneds tid. Vi er ved at skulle have tømt vores fryser, som består hovedsagligt at frugt til smoothies, og hyldeblomstsaft fra sidste år. Men gider jo ikke fylde en hel masse i den når vi flytter i løbet af 20+ dage. Det betyder så også at vi efterhånden lever i seriøst flytterod, som igen ikke inspirerer til at lave spændende mad. Så jeg håber lige I vil bære over med mig det næste stykke tid.

Der kommer jo til at ske en del i løbet af de næste par måneder. Vi har jo lillebror der vel melder sin ankomst engang, og så flytter vi fra huset her og hjem til mine forældre. Hvad der sker først afhænger jo af lillebror ;o)
Så er der en barnedåb og en flytning til Island, og så skal vi have fundet ud af hvordan vi lige gør med vores hund, for hun kan først komme afsted i starten af september, så hvor skal hun lige være indtil da, for hun skal 2 gange til dyrlæge i løbet af måneden før hun skal afsted, og den dag hun skal afsted, skal vi have nogle til at køre hende til Billund og have sendt en hjem og hente hende, for det koster 5000 at sende hende som cargo og 250 kr at tage hende med som overvægt. Så der er mange ting at få styr på :o)

Derudover satte min lovede give away mig igang med at være lidt kreativ, for det kan jeg da i det mindste holde til når jeg sidder i min stol. Jeg er faktisk begyndt at hækle bamser, og i løbet af den forløbne uge er 2 elefantbamser flyttet ind i hjemmet og jeg er i gang med en tredje, denne gang dog en anden slags. Faktisk er jeg ret stolt selvom de måske ikke er de smukkeste kreationer, men det eneste jeg har hæklet før er et tæppe med bedstemorfirkanter :o) Jeg har lært mig selv at hækle via nettet, for jeg er venstrehåndet så der er ingen i min familie, der har kunnet vise mig hvordan jeg skulle gøre det :o) Dog er gaven til give away ikke hæklet ;o) men den kommer der lige et seperat indlæg om :o)

Nå det var vist nok vrøvl fra mig for denne gang :o)