13. april 2012

Fiskefrikadeller med krydderkartofler

I går aftes stod menuen på fiskefrikadeller med hjemmelavet fiskefars. Det er faktisk ret nemt og så ved du præcist hvad der er i. Det kan også være ret billigt, hvis man sørger for at købe godt ind, når der er tilbud på frossen fisk :o) Det gode ved at lave det selv er også, at så kan man selv bestemme, om man vil have en grov fiskefars eller en fin fiskefars, altså med mindre man har en foodprocessor som min, som bestemte for mig at det skulle være fint. Den kunne nemlig ikke få fat i det øverste, før det nederste var findelt, heller ikke selvom jeg rørte rundt i det.

 Fiskefars i foodprocessor
 Fiskefrikadeller steger på panden, her ses det tydeligt at min pande ikke ligefrem steger jævnt.
 Færdige fiskefrikadeller
Og min tallerken :o)

Krydderkartoflerne har jeg blogget om før, nemlig lige her :o)

Fiskefrikadeller:

500 gr. hvid fisk, jeg brugte rødspætte i går
500 gr. rød fisk, jeg brugte laks i går
2 æg
2 løg
2-3 spsk mel
en sjat mælk
salt og peber

olie og smør til stegning.

Start med at pille og skære løgene og hak dem i foodprocessoren. Derefter tilsættes fiskene, tjek lige at der ikke er ben i, specielt rødspætterne kan der være rygsøjle i. Hak det, hvis det går lidt trægt, så tilsæt bare æggene med det samme. Når det har den konsistens du vil have (fin/grov) så tilsæt mælk og æg til det får frikadellefars konsistens :o) Slut med salt og peber. Frikadellerne steges på en varm pande med smør og olie så de får en god skorpe.

De er også gode dagen efter på rugbrød :o) Og de smager ikke ret meget af fisk, så hvis man har nogle i familien der ikke kan lide fisk, så var det her måske en måde at få dem til at spise lidt :o)


Og sådan ser man ud når man skal være helt sikker på at der hverken er flere jordbær eller mere jordbærsirup i skålen :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg vil så gerne høre hvad du har at sige :o)