16. maj 2011

Hmmm

Hmm....tja....

Ja ja nu kom jeg altså også med på blogbølgen, der er jo nogle, der siger at det skulle være så smart, for så kan andre jo følge med i hvad man går og laver osv. Men, tænker jeg, er jeg virkelig så spændende en person, at folk gider følge med i hvad jeg laver, og husker jeg nu også at opdater og alt det der??
Tja der er vel kun en måde at finde ud af det på :o)

For at sige lidt om mig selv, så er jeg en af de der typer, der vil det hele, men aldrig når det halve...kender i det?? man troede lige man havde så meget tid til at nå en eller anden lille ting, og lige pludselig er det sengetid, og al den der tid, man troede man havde....den er pist forsvundet, og man kan dælme ikke finde den igen :-/

Nå det var lige et sidespor. Hvor kom jeg fra....Nå ja noget om mig selv...

jeg er uddannet fysioterapeut. Jeg er bidt af en gal kage, og forsøger konstant at finde en undskyldning for at lave mere kage...endnu går det dog desværre ikke så godt, tror kun jeg har fået lavet en 5-6 stykker siden jeg startede sidste år i Oktober. Det skal nok lige nævnes at jeg ikke kun bager kagerne, jeg dekorerer dem også, eller jeg forsøger på det...min fantasi er i skarp træning for at blive bedre, den har dovnet i alt for mange år!!
Som du måske allerede har fundet ud af hvis du har læst med så langt, så skriver jeg som jeg tænker, så det er ikke altid det hele kommer i en fornuftig rækkefølge...det kommer ligesom bare når det vil, og kan du ikke finde rundt i min tankerække ja så må du spørge ;o) Og nå ja forresten, jeg tegnsætter, i det jeg skriver, som en brækket arm, mest fordi jeg ikke gider bruge flere år af mit liv på at rette kommaer, så se venligst bort fra manglende kommaer og punktummer osv., eller sæt dem selv visuelt når du læser mine posts. Jeg siger visuelt fordi det ville immervæk være lidt dumt at sidde og tegne kommaer på skærmen ik? altså de ville højst sandsynligt ikke passe ind i næste indlæg alligevel..

Jeg har en fantastisk søn på snart 20 mdr. og en dejlig kæreste, som er islænding....og hvorfor nævner jeg at han er det?? Jo det er umiddelbart den hurtigste forklaring på diverse ture til Island som vi tager, og som jeg sikkert kommer til at skrive lidt om :o)

Hov for katten jeg havde nær glemt vores hund!! Det går da ikke, for hun er lige så stor en del af vores familie som vi andre er :o) Og så er hun en prinsesse...i hvert fald hvis du spørger hende!! Hun er en lille mopsepige på snart 3 år, og hendes navn er Cocio!

Her er hun i sin fine islandske sweater, som min svigermor har strikket til hende. Cocio er nemlig en forfærdelig frossenpind der helst ikke går ud, hvis det er koldt eller vådt!! Hehe

Hvis du er med så langt er jeg imponeret!! men jeg tror jeg stopper denne post her, folk skulle jo nødig skræmmes væk før vi overhovedet er startet :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg vil så gerne høre hvad du har at sige :o)