10. juni 2011

Nu med en syg lille dreng! :o(

De sidste to dage har ikke været den store kulinariske oplevelse herhjemme. Vores søn er syg. Det blev han faktisk allerede i går eftermiddags med 39,1 i feber og hele natten var han bare stegt. Derfor er han også lidt sjatten og forældresyg i dag og vil helst hænge på arm, derfor er det ikke så nemt at lave mad.

Jeg elsker normalt når han vil sidde og putte og hygge, men jeg ville ønske det ikke var fordi han er syg!!! Man føler sig lidt hjælpeløs når ens børn er syge ikke sandt??

Nå men aftensmaden i går var en masse "hvad vi nu end lige har i køleskabet" blandet sammen halløj, og jeg tog ikke billeder af det for det så ikke voldsomt lækkert ud, men det smagte godt :o) Det var røræg med løg, hvidløg, friskrevet ingefær og bacon, og så var det kyllingestrimler stegt på panden :o)

I dag stod den bare på det nemmeste nemme...chicken curry fra knorr....ja ja jeg ved det godt, det smager bedre når man laver det selv og så ved man også hvad der er i og mindre/ingen konserveringsmidler men med en syg dreng på armen er det hverken nemt at handle eller at lave mad, så det blev lige den nemme løsning, og nogle gange er det jo også helt ok :o) Og jeg synes faktisk knorrs chicken curry er ganske udmærket :o)

Nå to nætter med minimal søvn kan efterhånden mærkes så tror jeg vil smække benene op i sofaen og lave absolut intet :o)

Hav en god aften og en god pinse :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg vil så gerne høre hvad du har at sige :o)