20. marts 2012

Så er jeg tilbage....i hvert fald næsten!

Ja det er jo super længe siden jeg har fået skrevet noget herinde, men i slutningen af august/starten af september sidste år fik jeg bare nok af computere, og jeg trængte til en pause. Min computer har så stået på kontoret og samlet støv lige siden, men nu har jeg fået fundet den frem igen.

I min computerpause er der sket en hel masse og også ingenting, lang historie, den kommer senere.

Jeg har en tanke om/plan om at prøve en masse nye opskrifter fra diverse blogs og også fra alle mine mange kogebøger af, nu her i nærmeste fremtid. Jeg skal bare lige have min krop med. Jeg er nemlig sygemeldt nu pga. bækkenløsning og lillebror skal først komme engang i Juli så jeg har lige nogle mdr. at fylde ud. Men nu hvor jeg lige er blevet sygemeldt, trænger min krop bare til at flade helt ud og falde lidt sammen ned og have fred. Når det så er overstået starter jeg lige så stille på noget mad og nogle desserter.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg ikke bryder mig voldsomt om at stå i et køkken og lave mad, jeg synes det er super kedeligt, men jeg har en idé om at det er fordi jeg ikke kan finde ud af det, og det er jo så derfor mit lille projekt helst skulle hjælpe mig med at lære det. Så ingen fancy fine retter fra min side af, bare "basic" hverdagsmad der ikke tager en krig at lave og som forhåbentligt smager godt.

Derudover har jeg ikke noget imod at stå i køkkenet når det drejer sig om desserter og søde sager, hmm ;o) Jeg kan bare ikke holde til at stå for længe pga. det kære bækken så det er tit af flere omgange når jeg laver noget.

Nå det var bare lige et hurtigt pip fra mig så I vidste jeg stadig levede, og nu vil jeg lige have læst lidt op på alle de blogs jeg fulgte før, og sikkert også et par nye :o)

Håber I alle har det godt?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg vil så gerne høre hvad du har at sige :o)