3. juni 2012

Beklager jeg har været lidt sløv

Beklager at jeg har været lidt sløv til at få det skrevet på det sidste. Det startede fordi jeg efter sidste indlæg, fik en periode med meget ondt i bækkenet, og jeg kunne faktisk ikke rigtigt andet end at sidde i min stol. Det er heldigvis lidt bedre igen, men jeg kan stadig ikke holde til at gå og stå for meget, og jeg kan heller ikke rigtigt ligge i sengen for det gør ondt at ligge for længe på en side, kan ikke vende mig osv. Nu er det ikke fordi det skulle være en klagesang, for udover det skide bækken har jeg det faktisk godt :)

Men altså det lægger jo ikke lige op til at lave det helt store til aftensmad, så det har været kæresten der har stået for det, eller også har det været noget nemt a la pasta og kødsauce med forskellige variationer :o) og det tror jeg menuen kommer til at stå på en del den næste måneds tid. Vi er ved at skulle have tømt vores fryser, som består hovedsagligt at frugt til smoothies, og hyldeblomstsaft fra sidste år. Men gider jo ikke fylde en hel masse i den når vi flytter i løbet af 20+ dage. Det betyder så også at vi efterhånden lever i seriøst flytterod, som igen ikke inspirerer til at lave spændende mad. Så jeg håber lige I vil bære over med mig det næste stykke tid.

Der kommer jo til at ske en del i løbet af de næste par måneder. Vi har jo lillebror der vel melder sin ankomst engang, og så flytter vi fra huset her og hjem til mine forældre. Hvad der sker først afhænger jo af lillebror ;o)
Så er der en barnedåb og en flytning til Island, og så skal vi have fundet ud af hvordan vi lige gør med vores hund, for hun kan først komme afsted i starten af september, så hvor skal hun lige være indtil da, for hun skal 2 gange til dyrlæge i løbet af måneden før hun skal afsted, og den dag hun skal afsted, skal vi have nogle til at køre hende til Billund og have sendt en hjem og hente hende, for det koster 5000 at sende hende som cargo og 250 kr at tage hende med som overvægt. Så der er mange ting at få styr på :o)

Derudover satte min lovede give away mig igang med at være lidt kreativ, for det kan jeg da i det mindste holde til når jeg sidder i min stol. Jeg er faktisk begyndt at hækle bamser, og i løbet af den forløbne uge er 2 elefantbamser flyttet ind i hjemmet og jeg er i gang med en tredje, denne gang dog en anden slags. Faktisk er jeg ret stolt selvom de måske ikke er de smukkeste kreationer, men det eneste jeg har hæklet før er et tæppe med bedstemorfirkanter :o) Jeg har lært mig selv at hækle via nettet, for jeg er venstrehåndet så der er ingen i min familie, der har kunnet vise mig hvordan jeg skulle gøre det :o) Dog er gaven til give away ikke hæklet ;o) men den kommer der lige et seperat indlæg om :o)

Nå det var vist nok vrøvl fra mig for denne gang :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg vil så gerne høre hvad du har at sige :o)