6. maj 2012

Tomatpandekager med skinke og ost, og heads up for en kommende give away :o)

Ja eftersom spinatpandekagerne med skinke og ost jo er blevet voldsomt populære her i huset, besluttede jeg at prøve en ny variant, nemlig tomatpandekager :o)

Jeg tog desværre ingen billeder af dem, da de ligner de andre pandekager en del, de er bare lidt mere rødlige i det :o)

Men opskriften skal I da ikke snydes for

Tomatpandekager med skinke og ost.
Jeg fik ca. 18-19 stk. af denne portion

5 æg
350 gram hvedemed
7 dl mælk
1 tsk salt
1-2 ds tomatpasta/tomatpuré (ja I ved de der små røde dåser til ca. 2 kr. med sådan noget koncentrat halløj)
lidt tørret oregano
en klat margarine til stegning
1-2 bakker skinkestrimler
1-2 pakker ost

Bland de 6 øverste  ingredienser sammen til en pandekage masse. Smelt margarine på en pandekagepande (eller alm. pande, det andet er bare i min verden nemmere at styre :o)  ) og hæld det smeltede over i pandekagedejen, og bland det rundt. Bag pandekagerne. Når de er bagt, putter du skinke og ost på den ene halvdel af en pandekage, og folder den anden halvdel henover, lægger dem på en pande igen indtil osten er smeltet, og servér dem varme :o)
Det smager altså godt.

I den kommende uge skal vi:
mandag: til dyrlæge med hunden og få ordnet/tjekket det der kan ordnes nu, inden hun skal i karantæne til sommer, nogle ting må max. være gjort 10 dage før hun kommer ind, så det kan vi selvfølgelig ikke få gjort nu, men det vi kan, bliver gjort mandag.

tirsdag: til jordemoder, hvis hun da dukker op denne gang ;o)
onsdag: til et eller andet optog med dagplejen, noget de i hvert fald har kreeret hatte til, så det bliver spændende at se :o)
derudover ved jeg ikke om der skal ske mere :o)

Og så var der det, med den der give away. I anledning af at min blog snart har 1 års fødselsdag, og fordi jeg er nysgerrig over at se hvor mange der egentlig læser med her, ja så kommer der en give away i løbet af næste uge, jeg skal bare lige være færdig med gevinsten. Ja det er noget jeg selv laver, jeg er heldigvis bare lidt kreativ engang i mellem :o) og det er bestemt nødvendigt for mig at have noget at lave her mens jeg går og venter, og faktisk ikke kan holde til at lave for meget stående og gående, så jeg er nødt til at kunne sidde med det :o) Men som sagt, hvis du vil være med, så hold øje med bloggen i løbet af den næste uge her, så kommer regler og gevinst op på bloggen :o)

 Lige lidt stemningsbilleder fra haven, jeg elsker simpelthen når disse træer blomstrer, bare ærgerligt det er så kort tid om året.
Lidt tættere på :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg vil så gerne høre hvad du har at sige :o)