17. september 2012

Min nye last...Icecoffee, og en opdatering

Jeg bryder mig bare ikke om kaffe, eller jo det vil sige, jeg kan faktisk godt lide den der lille bismag/eftersmag af kaffe, der eksempelvis kan være i chokolade og sådan, men almindelig varm kaffe, nej tak det bliver jeg aldrig voksen nok til at drikke! Jeg synes det er for syrligt eller hvordan det nu skal beskrives. Til gengæld kan jeg faktisk godt lide cappucino, mocha, leche y leche eller frappucino....

Men generelt vil jeg helst have icecoffee, det er jo i bund og grund en leche y leche med isterninger, og jeg tænkte at det burde være muligt at lave en god en selv uden syrlighed. Så var det jeg faldt over begrebet koldbrygget kaffe :) Det er faktisk ret nemt. Nu skal du se...

 Først lige et billede af min icecoffee som jeg får den hver morgen ;) Mums

Det er lidt svært at fornemme kanden på billedet her, men det er min koldbryggede kaffe der er klar til at blive siet og hældt på flaske:-)
Her kan man kigge ned i kaffefilteren som sidder i en tragt direkte i flasken, det er noget nemmere end at skulle hælde over af flere omgange, men det tager lidt tid, for kaffen er lidt langsommere om at løbe igennem når den er kold.
 Her kan I se den første lille sjat jeg har fået hældt over. Flasken er bare en patentflaske til ca. 1,25 l som er købt i Søstrene Grene.
Her er min hjemmelavede kondenserede mælk, det ser ikke ud af meget, men den har været næsten helt fuld :) Jeg glemte bare at tage et billede af den da det lige var lavet. Faktisk tog jeg ikke billeder af noget da jeg lige havde lavet det, for jeg lavede det, da vi var i sommerhus i forrige weekend, men har lige lavet en ny omgang kaffe i går, hvilket var årsagen til at jeg kunne tage billeder af det ;)

Jeg vil jo som sagt helst lave tingene fra bunden af, hvilket også er årsagen til at jeg selv har lavet kondenseret mælk. Jeg kunne sagtens gå ned i butikken og købe en lille bitte dåse for mellem 10-40 kr men synes ikke det kan betale sig, for det er faktisk ret nemt.

Koldbrygget kaffe:


250 ml kaffepulver, malet så groft som muligt, for det er nemmere når det skal sies.
1,5 l vand
en kande eller skål eller hvad du nu vil brygge i

hæld kaffepulveret i kanden, hæld vand på. Rør rundt så du er sikker på at al kaffen er våd/fugtet. Dæk over med et viskestykke eller lignende og stil det til side. Lad stå minimum 8 timer. Portionen ovenfor stod næsten 24 timer go det sker der ikke noget ved :)
Efter de 8 timer eller mere, hældes kaffen igennem et filter eller et klæde og hældes på flaske. Flasken stilles i køleskab et voilá du har nu en flaske med kold kaffe til Icecoffee ;-) Den 1,25 l passer lige til mig til en uge :o)
Der er nogle, der laver deres kaffe på denne måde, hælder i en kop om morgenen, og varmer i mikroovn, så har man en hurtig, mindre syrlig, varm kop kaffe. Vil man have iskaffe uden sukker og mælk kan man også bare hælde denne kaffe over isterninger, eller kaffeisterninger, og så har man iskaffe :o)

Kondenseret mælk:


1 l mælk
250 ml sukker

Hæld mælk og sukker sammen i en gryde og bring i kog over middelvarme. Rør konstant på nuværende tidspunkt. Når det er i kog skrues ned for komfuret så mælken kun lige simrer, den skal ikke boble. Du skal lige holde øje med mælken i starten så det hele ikke pludseligt koger over, for det er noget klistret stads. Men efter lidt tid kan du sagtens gå til og fra og bare røre i det ca. hver 15-20 minutter. På denne måde tager det mellem 1 1/2 - 2 timer ca. at lave kondenseret mælk. Hvis du gider stå og holde øje med mælken og røre noget oftere kan du sagtens skrue op for komfuret og lad det koge, men så skal du ikke gå fra det. Lad det koge ind til der er ca. 1/2 tilbage, eller til det har den konsistens du ønsker. Der bliver ca. 1/2 liter kondenseret mælk på denne måde. Det tykner lidt mere når det køler ned.
Skulle du komme til at koge det for meget ind, så smid det endelig ikke ud. Skrab kornene ud af en vanillestang og rør kornene ud i mælken, hvis du ikke skal bruge det med det samme, så smid gerne vanillestangen med ned i bøtten du opbevarer det i. Du har nu Dulce de leche ;-) Easy peasy lemon squeezy ;-)
opbevares på køl

Icecoffee:


et glas
isterninger
kondenseret mælk
kaffe
mælk

fyld et glas med isterninger. Tilsæt en lille spiseskefuld kondenseret mælk (mere eller mindre afhængig af smag). Fyld glasset 1/2 - 2/3 op med kaffe og hæld mælk i til sidst. Rør rundt, og put et sugerør. Mums siger jeg dig ;)

Nå siden sidst er vi nu flyttet ned i byen, hvilket er skønt for så kan jeg og mindstemusen gå lidt rundt i butikker i løbet af dagen :) Ældstemusen er startet i børnehave, og bortset fra lidt knas når han skal afleveres, så går det super godt og han er rigtigt glad.

Kæresten har fundet arbejde men vi har stadig ikke fundet noget sted at bo. Det ville være simpelt nok at finde en lejlighed, hvis vi var ligeglade med hvor vi kommer til at bo, men vi/jeg vil helst ud i nærheden af børnehaven, da vi så ikke behøver 2 biler, og så vi ikke risikerer han skal flytte børnehave. Derudover skal vi jo også kunne have hunden der, og jeg ville rigtigt gerne hvis det var muligt at få barnevognen op og ned uden at skulle slæbe den op af en masse trapper. Så kan jeg nemlig have mindstemusen med ude og gå i vognen, og også lade ham sove i vognen, for jeg synes stadig han er lidt for lille til at være i klapvognen. Det mest optimale ville derfor være at få en lejlighed ved jorden (ja jeg ved det jeg er kræsen!).

Og så kan det altså godt være at mindstemusen kun er 2 mdr. nu men han har dælme travlt med at blive stor! Den anden dag, da han var lige omkring 8 uger gammel da sad knægten dælme selv!
Se mor er jeg ikke dygtig? ;o)

 ældstemusen leger bjergged ;)
 det her var ugen efter vi ankom, dvs. det er 3 uger efter mindstemusen blev født. Vi var på familieudflugt med svigerfamilien.
 svigermors Hund Freyja :)
 udsigt
 de sad der faktisk helt af sig selv, der var ingen der havde bedt dem om det ;)
 Seljalandsfoss
 mor og ælstemusen bag vandfaldet
 mor og mindstemusen foran vandfaldet
 os allesammen ;)


 bare for min nysgerrighedsskyld, er der nogen der ved hvad de her hedder på dansk? De hedder krækiber på islandsk og de smager sådan en anelse beskt....


Nå ja så har jeg forresten fået en JUN SCOBY tilsendt fra en kvinde i USA. Jun minder om kombucha, hvis I kender det, forskellen er bare at den her lever af grøn te og honning i stedet for sort te (sort/grøn te) og sukker, men egenskaberne skulle være de samme. Hvis den kommer sig over chokket ved at blive sendt skal I nok høre meget mere om den senere hen :) lige nu er den kun på dag 5 i sit bryg, go køkkenet er nok desværre en anelse koldere end den bryder sig om for at leve rigtigt godt, så jeg tænker at give den i hvert fald 14 dage til at komme sig (selvom jeg er ved at dø af nysgerrighed og forsøger at kigge ind til den hver dag ;) )

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg vil så gerne høre hvad du har at sige :o)